Fætter Magnus

Fætter Magnus

Børnemusical 


Forventningerne er høje hos bymusene. Mille og Mikkels fætter, Magnus fra landet, kommer på besøg. Men kan sådan en landmus overhovedet klare sig i byen?

Aldrig så snart er Magnus ankommet, før han er ved at kvæles i overdrevet hensyntagen. Til sidst bliver det for meget, og en trist Magnus begiver sig ud i byen – væk fra de andre mus.

Her oplever han byens pulserende liv, ikke mindst i skikkelse de fire sultne katte Felix, Fritz, Fister og Frede – for Felix har en plan og den inkluderer Magnus. Men han møder også forvirrede duer og en gammel rotte.

Helskindet gennem denne rejse møder Magnus atter Mille, og hun overtaler ham til at tage med tilbage til musene. Gensynsglæden er stor og det samme er overraskelsen, da Magnus fortæller om byturen.

En anderledes musicalkomedie om fordomme og venskab, fyldt med gode sange.


OBS: Der medfølger enkle og overskuelige forslag til kostumer.



Alder : 7-9 / 10-12 

Medvirkende : 15 - 20

Varighed : 60 min.


© 2018 Claes Lehmann